Hvornår begynder graviditetsmaven at ses: vægt og gode råd

Hos de fleste gravide begynder maven at kunne ses mellem uge 12 og 16, og vægtøgningen tager fart efter uge 20. Ifølge NHS tager de fleste kvinder mellem 10 og 12,5 kg på, hvilket skyldes fosterets vækst, moderkagen og øget væskemængde i kroppen. Vægtøgningen varierer efter kropstype, men graviditet er aldrig et tidspunkt til slankekure. Tal med din læge eller jordemoder om sund ernæring.

Hvornår begynder graviditetsmaven at kunne ses?

Hos langt de fleste kvinder begynder den lille graviditetsbule på maven at kunne anes mellem uge 12 og uge 16 i graviditeten. Det præcise tidspunkt varierer dog betydeligt fra kvinde til kvinde og påvirkes af mavemusklernes spændstighed, kropshøjde, livmoderens hældning og placering samt af, om det er din første graviditet eller en efterfølgende. Kvinder, som venter deres andet eller tredje barn, oplever ofte, at maven ses tidligere, fordi mavemusklerne og livmoderen allerede har været udvidet før.

Ifølge det britiske sundhedsvæsen, National Health Service (NHS), accelererer vægtøgningen under graviditeten markant efter uge 20. Det er helt normalt at tage meget lidt på i den første halvdel af graviditeten og derefter opleve en hurtigere og mere synlig stigning i anden halvdel. Hvis tidlig morgenkvalme gør det svært at spise tilstrækkeligt, kan du læse vores guide om hvad der hjælper mod kvalme under graviditet.

Hvis du er usikker på din aktuelle uge, kan du få hjælp i vores artikel om at beregn terminsdato og graviditetsuger.

Hvor meget tager man på under en graviditet?

Der findes ingen universel vægtgrænse eller et facit, som gælder ens for alle gravide kvinder. NHS bemærker, at de fleste kvinder med en gennemsnitlig vægt før graviditeten tager mellem 10 og 12,5 kg på i løbet af en fuldbåren graviditet. Dette tal repræsenterer et statistisk gennemsnit snarere end et strengt krav.

Størstedelen af denne ekstra vægt stammer direkte fra det voksende barn, den forstørrede livmoder, fostervandet, den øgede blodmængde i kroppen, moderkagen samt moderens naturlige fedtdepoter, som kroppen opbygger for at have energi til den kommende amning.

Det individuelle behov for vægtøgning afhænger i høj grad af dit kropsmasseindeks (BMI) før graviditeten. Jordemødre og fødselslæger tilbyder individuelt tilpasset ernæringsvejledning til kvinder med et udgangs-BMI over 30 eller under 18,5.

Helbredsmæssige overvejelser ved stor vægtøgning

NHS påpeger, at en meget stor og hurtig vægtøgning i graviditeten kan øge blodtrykket og forhøje risikoen for visse graviditetskomplikationer:

• Graviditetsdiabetes: Forhøjet blodsukker hos moderen, hvilket kan medføre, at fosteret vokser sig uforholdsmæssigt stort og skabe udfordringer under fødslen.
• Præeklampsi (svangerskabsforgiftning): En tilstand med forhøjet blodtryk og udskillelse af protein i urinen, som kræver tæt klinisk overvågning.

På trods af disse risici understreger NHS med stor tydelighed, at graviditeten aldrig er et tidspunkt, hvor man bør gå på slankekur. At begrænse kalorieindtaget kan fratage barnet livsvigtige næringsstoffer, som er uundværlige for dets sunde vækst og organudvikling. For kvinder, som havde et forhøjet BMI før graviditeten, er rådet fra NHS helt klart: undlad ethvert forsøg på vægttab, mens du er gravid. Mød op til alle planlagte graviditetsundersøgelser, og fokuser på sunde, næringsrige og varierede måltider.

Risici ved for lille vægtøgning under graviditeten

Ifølge NHS kan en utilstrækkelig vægtøgning øge risikoen for for tidlig fødsel samt for, at barnet fødes med en lav fødselsvægt (under 2,5 kg). Det kan også være et tegn på, at moderens krop ikke opbygger tilstrækkelige energireserver.

NHS bemærker dog samtidig, at naturligt slanke kvinder ofte tager mindre på og alligevel føder sunde, stærke og levedygtige børn. Hvis du har svært ved at tage på eller kæmper med at holde maden i dig, bør du altid drøfte din kost og trivsel med din jordemoder frem for at eksperimentere på egen hånd.

Behøver man at "spise for to"?

NHS slår fast, at selvom din appetit naturligt tiltager under graviditeten, er der intet fysiologisk behov for at "spise for to" målt i mængde, heller ikke hvis du venter tvillinger eller trillinger. Kroppens reelle energibehov stiger kun beskedent, og først i tredje trimester har du typisk brug for et ekstra tilskud svarende til cirka 200 kalorier om dagen.

Regelmæssig motion og hverdagsaktivitet er fortsat meget gavnligt gennem hele graviditetsforløbet. NHS anbefaler at fortsætte med moderat motion i hverdagen med et mål på 150 minutter om ugen, medmindre din læge eller jordemoder råder til andet. Hvis du ikke er vant til at træne, kan du starte blidt ud med daglige gåture på 10 minutter og øge tempoet gradvist. Undgå at starte på voldsom kontaktsport eller uvanlige træningsformer med høj intensitet, mens du er gravid.

Hvornår bør du kontakte lægen?

NHS anbefaler, at du henvender dig til din jordemoder eller læge, hvis du er i tvivl eller bekymret over din vægt og kost. Søg straks akut lægehjælp, hvis du oplever tegn på præeklampsi:

• Svær hovedpine, som ikke lindres af milde smertestillende midler
• Synsforstyrrelser, såsom sløret syn, pletter for øjnene eller blinkende lysglimt
• Kraftige smerter i den øverste del af maven lige under ribbenene
• Pludselig og markant hævelse af ansigtet, hænderne, anklerne eller fødderne
• Pludselig og udtalt kvalme, opkastning eller en akut følelse af utilpashed
• Halsbrand, som slet ikke lindres af syreneutraliserende medicin

Præeklampsi udvikler sig oftest efter uge 20, men NHS påpeger, at det kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten samt i dagene eller ugerne efter fødslen. Hvis svær opkastning forhindrer dig i at holde væske i dig i 24 timer, skal du søge læge med det samme for at undgå dehydrering. Ved en nødsituation skal du ringe til 112 eller dit lokale alarmnummer.

Graviditet

Graviditet

Denne registrering er ikke tilgængelig i yuuvii 2.0.1. Her kan du læse artikler om emnet.

Ofte stillede spørgsmål

Bør man forsøge at tabe sig under graviditeten?

Nej, absolut ikke. NHS fraråder alle former for slankekure og vægttabsdiæter under graviditeten, også for kvinder, der havde et forhøjet BMI forud for graviditeten. Fokusér i stedet på sunde og alsidige måltider, og følg dine faste undersøgelser hos lægen og jordemoderen.

Kræver en tvillingegraviditet dobbelt så mange kalorier?

Nej, det gør den ikke. Selvom kroppens behov for specifikke vitaminer og næringsstoffer er en smule højere, er der ikke noget biologisk behov for at indtage den dobbelte mængde mad, blot fordi du bærer på tvillinger.

Kilder

• NHS: Weight gain in pregnancy
• NHS: Obesity and pregnancy
• NHS: Have a healthy diet in pregnancy
• NHS: Exercise in pregnancy
• NHS: Pre-eclampsia
• NHS: Severe vomiting in pregnancy